Henry Pedersen

Fredericias betydning for den danske infrastruktur (veje, færger, jernbaner, post og telegraf) steg efter krigsnederlaget til Preussen 1864. I den følgende tid skete også mange og væsentlige tekniske forbedringer og nyskabelser på disse områder, og den industrielle revolution slog igennem.

Dette medførte nye jobmuligheder med deraf følgende ”vandring” fra land til by. Hidtil havde Danmark været et overvejende landbrugsland; nu blev mere speciali­serede funktioner nød­vendige, og folk flyttede efter uddannelse og arbejde.

I 1933 flyttede en C.V Mikkelsen fra Tønder til Fredericia grundet en forfremmelse ved jernbanen. Han havde været den drivende kraft ved etablering af Tønder Skakklub. Nu kom hans virke til gavn for Fredericia Skakklub af 1925 både organisatorisk og m.h.t. spillestyrke.

I 1935 blev Lillebæltsbroen åbnet for både bil- og togtrafik, og det gav yderligere et opsving til Fredericias betydning for landets infrastruktur. Den ny banegård blev åbnet samme år, og byen blev også knudepunkt for posttrafik mellem landsdelene. Folk fra etaterne (Post­- & Telegrafvæsenet og DSB) flyttede hertil for at besætte de nye jobs, og dette kan også spores i medlems­sammen­sætningen i skakforeningen.

Tegning fra 1933 over den ny banegård; man ser, at planerne blev ført stort set uændret ud i livet. Fra arkiv.dk

En af de mest prominente af disse tilflyttere var Henry Pedersen fra Horsens. Han flyttede til en stilling som overpakmester hos P&T, givetvis med arbejdssted på den ny banegård og posthus. Han var født i en arbejderfamilie i Horsens 1904 og var altså først i 30’erne, da han kom hertil.

Efter flytningen til Fredericia tager Henry Pedersens skakkarriere for alvor fart. Han havde størst tilknytning til Fredericia Arbejder-Skakklub (FAS), men ses også at optræde i Fredericia Skakklub af 1925.

Lige fra første færd markerer Henry Pedersen sig som stærk spiller i Dansk Arbejderskak-Forbund (DASF). I påsken 1936 blev han forbundsmester (Danmarksmesterskabet var forbeholdt DSU!). Henry fik 5½ points af 7, idet han afgav 3 remis’er. De følgende pladser var et bunkebryllup på 5 p., hvor vi bl.a. finder Jens Enevoldsen, så niveauet var højt.

I de følgende mange år tager Henry Pedersen et utal af mesterskaber i klubben, byen og forbundet og desuden et par DM i korrespondanceskak i DSU-regi. Han var også en organisatorisk ildsjæl. Ved DASF’s påskestævne 1940, som blev holdt i marts (ca. 2 uger før 9. april) var han travlt beskæftiget med mange praktiske opgaver, hvorved han fik for lidt søvn – nærmest som nutidens unge! Det fik følger i 7. og sidste runde, hvor han mødte M. Kupferstick. De havde begge 5 p. af 6, og partiet ville afgøre mesterskabet. Henry Pedersen var overvældet af træthed og søvnen pressede sig på, hvorfor han præsterede at overse mat i 1 træk! Titlen som forbundsmester gik derfor til Kupferstick.

Henry Pedersen redigerede desuden partiafdelingen i DASF’s månedsblad Dansk Arbejder-skak.

Man må tilskrive Henry Pedersens virke en væsentlig del af æren for FAS’s fremgang i medlemstal og styrke i de følgende årtier. En anden væsentlig kraft var Richard Andersen, bestyrelsesmedlem og formand for FAS fra 1934 til sin død 1966; 1965-66 virkede han også som formand for DASF.

Således har Fredericias organiserede skakliv igennem næsten alle årene siden begyndelsen i 1901 haft gavn af tilflyttede talenter, og den nuværende Fredericia Skakforening kan fortsat hævde sig som en af landsdelens aktive og stærke skakklubber.

You may also like...