Frem suværen vinder af 2. online venskabs-duel

Lørdag den 20. februar bød på den anden af tre online holdkamp-venskabs-dueller. Yderligere to skakklubber havde meldt sig på banen til virtuel duel/holdkamp – følgende 5 skaklubber deltog:

  • Evans (Vejle)
  • Fredericia
  • Frem (Odense)
  • Esbjerg Skakforening (ny deltager)
  • og Præstø Skakklub (ny deltager)

Ligesom sidst kunne alle, der var medlem af en af klubberne på lichess, deltage i den virtuelle holdkamp. Igen gjaldt det om i løbet af 1,5 time at skrabe så mange point som muligt sammen ved at spille 3 min. + 2 sek. partier mod spillere fra de andre skakklubber. Og igen var det de fem bedste præstationer fra hver klub, der talte talte med i den samlede stilling.

Ca. halvvejs inde i turneringen begyndte Frem og Evans lige så stille at trække fra det øvrige felt. Efter krudtrøgen efter 1,5 times intens fight havde lagt sig, stod det klart, at Frem var suveræn samlet vinder med 94 point efterfulgt af Evans med 87. Fredericia endte sammen med Præstø Skakforening på en delt 3. plads med 63 point. Esbjerg Skakforening sluttede 4. og sidst med 59 point.

Partier og individuelle scorer finder du her.

You may also like...