Referat 4. og 5. runde

4. runde – 4 sejre. GM Milos Pavlovic virker ikke til at stoppe. Denne gang gik det ud over svenskeren FM Björn Andersson.

FM Igor Teplyi forhåbninger om den 3. og sidste IM norm blev lidt på standby da han tabte til IM Michael Haub. Igor spillede partiet for voldsomt og åbnede for tidlig op i centrum, hvilket gav bagslag og nederlag.

For Kim Skaanning blev runden endestantion for pointhøsten. I et meget spændende parti ofrede IM Silas Lund dronningen for tårn og løber, og vandt efter et langt parti.

Den anden lokale deltager, FM Carsten Bank Friis, spillede et kort og fredeligt parti, som blevet remis efter 17. træk.

Atter engang var det IM Jens Ove Fries Nielsen der stod for rundens mest publikumsvenlige parti. Dronning og springer blev ofret for begge af FM Jakob Aablings tårne og sandsynlig gevinst stilling. Desværre blev forkert træk valgt, og gevinst blev vendt til et tab.

Dagens aften runde – runde 5 – fortsatte med Milos’ gevinster. Denne gang gik det over Kim Skaaning, der blev “ristet over sagt ild”. Allerede nu ser det ud til at 1. pladsen tilhører serberen.

De to norm aspiranter, FM Igor Teplyi og FM Jakob Aabling, tog lige pludselig remis i en spændende taktisk stilling. Måske skulle kræfterne spares til weekendens afsluttende runder.

GM Heikki Westerinen fik med de hvide brikker hurtig en gevinststilling, men havde ikke ret meget tid tilbage og det endte med remis. Ærgeligt for den sympatiske finne.

IM Silas Lund pressede FM Carsten Bank Friis stille og roligt tilbage på brættet og vandt i sikker stil. For de 2 lokale har fredag været en hård dag – kun ½ point i alt.

Dagens sidste opgør stod mellem IM Jens Ove Fries Nielsen og FM Björn Andersson. De 2 spillere kender hinanden godt, da de i den svenske Eliteserien begge spiller for Burgsvik på Gotland. Det blev en underholdende omgang hvor Jens Ove trak det længste strå.

Samtidig med at IM gruppen spillede 5. runde, så startede der en koordinerede turnering med 26 deltagere. Så der er fuld gang i skakken.

You may also like...