2. div.: Så gik den ikke længere for Fredericia 2
Af Mikkel Vinther Motzkus
Efter en flot sejrsrække i de første tre runder i divisionsturneringen, skulle Fredericia 2 i divisionsturneringens fjerde og sidste runde inden julepausen på besøg imod SK 1968 2. Et hold med en gennemsnitsrating på +2050 og derfor også fra start har været klare favoritter set i forhold til at spille med i toppen af 2. div. gruppe 3. Særligt har bunden (bræt 5-8) på SK 1968´s hold set rigtigt stærke ud, hvilket også afspejler sig resultatmæssigt i de første tre runder. Derfor så det på forhånd ud til at blive en svær opgave; men hvor et lille nederlag samtidig heller ikke ville være en katastrofe for os. Vi havde op til kampstart kun afbud fra Lars D. Sørensen, men til gengæld var Lasse Nielsen trådt til som reserve. SK så ud til at stille i noget nær stærkeste opstilling.
Efter et par timers spil var Jens Chr. Hansen den første, der kom på tavlen på bræt 6 med de sorte klodser imod den stærke mesterspiller i John Mortensen. Jens kom fint ud af åbningsspillet og så ud til at have en relativ sund stilling, som jeg vil vurdere, var meget lige hen i midtspillet. Jens havde en sund bondestruktur, to aktive officerer og to dublerede tårne, som skød ned i en isoleret bonde i centrum. Johns konge og officerer havde dog god kontrol over bonden og efter lidt videre spil, blev de to enige om remis, da det var uhyre svært at komme videre for begge parter i en stilling som så meget låst ud.
På bræt 8 var Lasse oppe imod endnu en stærk mesterspiller i Steffen Cordes med sort. Partiet startede meget spændende, hvor det efter en trækomstilling lignede en siciliansk drage og med rokade til hver sin side. Så der var som udgangspunkt lagt op til en ordentlig omgang angrebsskak fra begge sider. I midtspillet blev der dog afviklet en del officerer, hvilket tog noget presset af fra begge sider. Da stillingen derefter så meget lige ud, valgte Steffen derfor at tilbyde remis, hvilket Lasse tog imod. 1-1 og god start med to halve med sort mod markant bedre modstandere.
Det blev til endnu en remis, da Michael for fjerde gang i træk i divisionen fik æren med de sorte klodser – denne gang imod Stephen Joyce. Michael spillede Marienbad System – 1.d4 Sf6 2.Sf3 b6 3.g3 c5 – slog ind mod centrum, og fik to tempi “foræret”. Nok til computeren efterfølgende sagde, at der var mere end +1,0 i Michaels favør. Desværre spillede Michael ikke stillingen præcist nok, men dog nok til en sikker halv imod en mand på næsten 2100, hvilket må siges at være godkendt.
Jeg selv fik på bræt 5 endnu engang muligheden for at gå ud i en Katalaner med de hvide brikker. Denne gang imod Karsten Nymann Pedersen. Relativt tidligt i partiet fik jeg et fint pres mod sorts bonde på d5, som Karsten til sidst valgte af ofre for til gengæld at afvikle til uligefarvede løbere, dog stadig med dronninger og to tårne i spil. Jeg vurderede, at selvom stillingen ikke nødvendigvis ville være nem at vinde, så var det i hvert fald en stilling, som ville være rigtig svær at tabe. Mentalt havde jeg derfor indstillet mig på at det kunne blive en rigtig drøvtygger, hvor man tålmodigt bare må blive ved med at spille og se, om man under tiden kan udnytte bondeovervægten på kongefløjen. Karsten lavede dog i træk 21 en overseelse i 21. Lf6-Le5 (se nedenstående diagram). Hvid trækker herefter med afgørende fordel.
22. Lxf7! Sort kan naturligvis ikke slå løberen. F.eks. 22. -,Kxf7 23. Td7, hvorefter sort ikke kan undgå at sætte damen til for minimum et tårn og en løber. F.eks. fortsat 23.-, Kf8 24. Txe7, Txd1† 25. Kg2, hvorefter Kongen ikke kan slå tårnet på e7, da løberen på e5 hænger med skak, hvorefter tårnet på b8 også falder. Den eneste korrekte måde at fortsætte på er 22.-, Txd2 23. Txd2 Her tror jeg simpelthen bare, at sort er nødt til at slå løberen på f7 med damen og acceptere at fortsætte partiet to bønder nede. 23.-,Lxg3 holder heller ikke, da det taber på stedet efter 24. fxg3, hvorefter løberen på f7 ikke kan slås, uden at damen bliver bundet. 23.-,Lxb2 taber også lynhurtigt efter 24. Lb3, hvorefter truslen i Td7 bringer død og ødelæggelse med sig. Partiet fortsatte 23.-, Df6 24. Lb3 (truer alvorligt Td7) ,Ld4 25. Dc4, Td8 26. e5, opgivet. (se nedenstående diagram)
Løberen falder, og hvid har afgørende angreb. Så var vi foran 2½-1½, hvilket resultatmæssigt måtte siges at være en drømmestart, da vi næppe havde kalkuleret med 2½ point efter tre på forhånd undertippede sorte partier og en undertippet med hvid!
Men så skruede SK herfra også bissen på. Inden jeg gik ud for at analysere mit parti, så det allerede svært ud for os på de sidste fire brætter. Nogle steder var vi nede med en bonde og andre steder havde modstanderen pres og momentum. Det lå derfor i kortene, at en udligning lå og lurede relativt hurtigt. Da jeg kom tilbage en lille time senere, var både Rasmus Østergaard med hvid på bræt 3, Frederik Sørensen med hvid på bræt 7 og Carsten Bank Friis med hvid på bræt 1 alle færdige. Desværre alle tre med nederlag.
Tilbage sad Johnny Harboe med sort på bræt 2 og kæmpede i et, ved korrekt spil, tabt tårnslutspil, to bønder nede imod Torben Mølgaard Steffensen. Til sidst måtte Johnny også kapitulere. Derved endte det hele 5½-2½ til SK 1968 2, hvilket selvfølgelig aldrig må siges at være helt tilfredsstillende; men omvendt er vi fortsat rigtig godt med i turneringen og indtager nu 2. pladsen med tre brætpoints og et enkelt matchpoint ned til Horsens på 4. pladsen.
Stillingen efter 4. runde kan ses under forsidens punkt “Holdskak”.
