Op og nedture på 1. holdet

Dagens holdkamp mod Horsens blev desværre ikke en ny sejr.

Selv om vi var plagede af afbud, så mente vi nok at holdet burde kunne klare sig. Og det startede også fint da Børge vandt efter kun 11 træk – modstanderen så ikke hans Dronning var i slag. Også Johnni var hurtig færdig, idet Erik Pedersen fra Horsens valgte at lave en trækgentagelse. 1½ point efter knap 2 timer – fint.

Men så gik det galt – jeg mistede en kvalitet. Valgte dog at give hele tårnet for lidt fusk, da det andet var uden modchancer. Men måtte ned. Og John sad ved siden af og mistede også en officer ca. samtidig. På 8. brættet var Thomas Hansen samtidig blevet rullet.

Lidt håb kom der dog da Lars pakkede sin modstander sammen og vandt. Bagud 2½ – 3½.

Tilbage sad så de 2 øverste brætter. I komplicerede stillinger lykkedes det for begge vores folk at få gunstige stillinger, men efter knap 5½ timers spil måtte begge acceptere remis og vores første nederlag var en kendsgerning.

Vi er stadig på 1. pladsen, men med mindst mulige margin. ½ point foran netop Horsens. Men de fik jo desværre begge MP, så vi kan nu ikke længere tillade os at være lige på bræt point.

You may also like...