Succesfuld Sommerafslutning & resultater fra Forårsturneringen

Fredag den 27. juni bød på Sommerafslutning, der igen i år foregik i bofællesskabet Regnbuens hyggelige fælleslokale i Erritsø. 13 medlemmer (2 flere end sidste år) benyttede sig af denne unikke mulighed for at slutte sæsonen af med manér.

Traditionen tro sørgede Mikkel og Tobias som værter for fornem opvartning med hjælp fra deres respektive familier 😊

Efter fællesspisning blev der arrangeret en hurtigturnering med Niels Nybo og undertegnede som delte vindere.

Anledningen blev også benyttet til at uddele de sidste præmier i Forårsturneringen, hvorfor resultaterne fra Fredericia Forår også kommer hér:

Vinder af øverste gruppe/Mesterklassen blev igen i år FM Carsten Bank Friis med flotte 4,5 af 5 med Andrew Velarde på 2. pladsen.

I Basisklasse 1 vandt Mattias Skærved med solide 4 af 5 med Mogens Kappelgaard og Ahmadullah Naibi på en delt 2. plads.

You may also like...