Horsens Lang

I den forgange weekend blev Horsens Lang afviklet.

Fra Fredericia Skakforening deltog 6 spillere – og med megen succes.

Janith og Adesh Easan fik begge vist at de er i rivende fremgang. For Janith blev det til 2p og en rating gevinst på 18. Men det er intet mod hvad Adesh lavede – han fik nemlig 2. præmie i nederste rating gruppe (8) med scoren 3½ p. og hele 108 nye rating. Han er nu på 1501 !!

Også Thomas Hansen scorede 3½ p og fik anden præmie i gruppe 6. Men det var næsten kun forventet score; et lille plus på 5 rating.

I rating gruppe 5 deltog Lasse Nielsen og undertegnede. Vi scorede begge 3 point, men der var stor forskel på hvordan et skete. Jeg løb ind i et dumt nederlag i første runde til en lavere ratede (hvornår lærer jeg at remis er OK), og vandt efterfølgende over 3 lavereratede og tabte til 3 højere ratede. Jeg må derfor aflevere 30 rating point.

Lasse derimod fik hård modstand hele vejen og får 21 rating ind på kontoen. Hele 5 mesterspillere og remis mod 2 af disse var et super resultat.

Den sidste deltager herfra var Jens Ove Fries Nielsen. Han var med i kampen om den samlede turneringssejr lige til det sidste, men det endte med 5½ p og en 2. plads samt 11 rating ind på kontoen.

You may also like...