Fredericia Skakforening spiller skak online

Som I forhåbentligt alle ved, er Fredericia Skakforening lukket til og med påske. Derfor har jeg foreslået bestyrelsen, at vi skulle se, om vi ikke kunne lave en online udgave af Fredericia Skakforening, således vi stadig kan få vores ugentligt skakspil imod gode klubkammerater.Dette har bestyrelsen sagt ja til, hvorfor jeg nu er glad for at kunne præsentere, at:

Fredericia Skakforening går online på chess.com! (Se vejledning til at oprette dig og finde klubben nederst i mailen)

På siden er det muligt at spille gratis, ligesom jeg som administrator af vores klub kan oprette interne hurtig- og lynskakturnering.
Hver uge satser jeg på, at der vil være 2 turneringer. 1 mandag aften, hvor vi normalt har klubaften og 1 i weekenden. Er der stor opbakning til de 2 turneringer, vil jeg ikke udelukke, at vi laver 3 turneringer ugen efter.

I den kommende uge er følgende turneringer på tapetet:
Mandag d. 23. marts kl. 19.15 (til ca. 21.15-21.30)5 runders hurtigskak med betænkningstiden 8 minutter pr. mand + 5 sekunder pr. træk.
https://www.chess.com/live#t=1163759
Lørdag d. 28. marts kl. 15.00 (til ca. 16.15-16.30)7 runders lynskak med betænkningstiden 3 minutter pr. mand + 2 sekunder pr. træk
https://www.chess.com/live#t=1164127

Jeg anbefaler, at man tilmelder sig turneringerne på selve dagen, således man ikke tilmelder sig og glemmer at møde op. (Samtidig kan man ikke spille andre partier på chess.com, når man er tilmeldt en turnering)
Jeg håber, at I har lyst til at støtte op om dette tiltag, og at vi kan få nogle hyggelige timer i det digitale univers 🙂 

PS: For god ordens skyld; Enhver form for hjælpemidler (computer, bøger osv.) er selvfølgelig forbudt under turneringerne!

GUIDE TIL chess.com:

  1. Gå ind på https://www.chess.com
  2. Opret en bruger. Vælg gerne et brugernavn, så andre kan genkende dig ud fra det (Dette er dog ikke et krav, hvis man fx. allerede har en bruger derinde).
  3. Når du er oprettet, skal du tilmelde dig “Fredericia Skakforening” via dette link:https://www.chess.com/club/fredericia-skakforening
  4. Du er nu meldt ind i vores online klub.
  5. Når dagen og tiden for turneringerne nærmer sig, kan du bruge linket længere oppe (under de enkelte turneringsannonceringer), hvor du kan tilmelde dig turneringen.OBS: Turneringerne starter præcis på klokkeslættet (det klarer computeren helt af sig selv). Kom derfor ind på siden i god tid.

You may also like...