Flot forsvar af Fredericia II imod et stærkt Evans-mandskab!

Af holdleder, Mikkel Vinther Motzkus

Efter en flot start imod Læseforeningen for at par uger siden var det i anden runde vores tur til at være værter. Man kunne her have håbet på en gentagelse af sidste års kæmpesucces, hvor vi på det groveste udnyttede en sløj Evans-formation og vandt kampen hele 7½-½. Den ”fejl” (som ovenikøbet nær havde kostet Evans deres deltagelse i divisionen) kunne man dog næppe forestille sig de begik igen. Og den antagelse fik vi også ret i.

Som klokken nærmede sig 12.00, stod det mere og mere klart at Evans i år havde favoritværdigheden med dygtige mesterspillere hele vejen rundt! At vi selv måtte undvære Carsten Bank Friis & Michael B. Madsen, som begge var afsat til førsteholdet, mens Jens Chr. Hansen (som natten til dagens opgør netop var kommet hjem fra ferie) og derfor i stedet havde påtaget sig rollen som kampdommer, gjorde som udgangspunkt ikke vores odds bedre.

Heldigvis har Fredericia II igen i år en særdeles stærk bænk med stærke kræfter at trække på, når nøden melder sig. Og det gør den ofte, når man har to hold, der spiller samtidigt. Derfor spiller klubbens reserve en absolut afgørende rolle, når regnskabet i sidste ende skal gøres op. Derfor en stor tak til Hans Ulrich Christensen, Lars Jeppesen & Lasse Nielsen for at tage del i matchen! En match, hvis forventede score endte med at stå i ca. 3-5 i Evans favør.

Så til selve kampreferatet!

På bræt 3 måtte Lars Desmond Sørensen igen tage til takke med de sorte brikker, som aldrig kan siges at være en let sag imod spillere på næsten 2150. Alligevel lykkedes det Lars efter små 1½ times spil at neutralisere den ellers dygtige Tihomir Borovnica og derved sikre et flot ½ point og en god start for holdet.    

Lidt mere taknemligt er det altid at have hvid, hvor jeg selv på bræt 2 skulle op imod Kim Henrik Skaanning-Pedersen. Knap så taknemligt er det selvfølgelig, at jeg ganske som forventet måtte indstille mig på en af de her (i min optik) lidt halvubehagelige Benoni/Benkö-strukturer, hvor man virkelig skal holde tungen lige i munden, hvis ikke man pludselig skal blive fældet i en taktisk manøvre. Særligt imod Kim, som er en spiller, hvor man i den grad skal kende sin besøgelsestid, hvis man skal have noget med hjem. Det blev en Benoni, og selvom jeg tror, at Kim som minimum havde chancen for at få udlignet, måske ovenikøbet med en lille fordel kort tid efter åbningen, lykkedes det mig at få gennemført et giftigt bondefremstød i centrum på det helt rigtig tidspunkt. Dette gjorde stillingen meget uklar, men alligevel så tilstrækkelig skræmmende, at Kim få træk efter mit eget remistibud, tilbød den anden vej. Her var jeg faktisk fristet af at spille videre, men da Per på dette tidspunkt stod rigtig godt på bræt 4, mens Rasmus var godt med på bræt 1, tænkte jeg, at hvis vi kunne forsvare toppen, så ville der være håb for et meget fornuftigt resultat i den samlede match. Derfor 1-1.            

Kort tid efter kom Rasmus Østergaard med sort på bræt 1 i hus med sit parti imod IM Leif Søgaard Kristensen. Det var ikke et parti jeg fik fulgt særlig detaljeret med i; men det så ud som om, at Rasmus var i kontrol uden de store komplikationer. Uagtet hvad var det at hjemtage endnu ½ point imod så stærk en spiller med sort virkelig en flot præstation!  

Da jeg forlod spillesalen kort tid mit eget parti (med henblik på analyse), kunne jeg meget tilfreds se, at Per Hansen med hvid på bræt 4 imod Frank Bitsch Kristensen var i gang med hjemtage noget, der lignede en sejr. Per havde spillet et flot angrebsparti (lige i hans ånd) og havde omsat angrebet til en bondegevinst og en god stilling. Da Per ca. ½ time senere kom ud, troede jeg faktisk, at han havde sikret os holdets første sejr, men til stor ærgrelse var det desværre gået galt. Jeg tror Pers egen konklusion var, at han (og det sker ofte i gode stillinger) simpelthen spiller ”for” hurtigt. Han er selvfølgelig tilgivet. Skak er ikke nemt, selv ikke i gevinststillinger!         

Heldigvis skulle der ikke gå lang tid, før en af holdets debutanter, Lars Jeppesen, med sort på bræt 7 imod Kim Fuglsang Pedersen fik udlignet. Desværre nåede jeg ikke at se konkret, hvordan gevinsten blev hjemtaget; men undervejs lignede det, at Lars spillede et meget gennemført parti, uden den helt store slinger i valsen. Godt gået. 2½-2½!    

På bræt 6 var Hans Ulrich Christensen med hvid oppe imod Gert Aagaard. Hans fik afviklet til et tårnslutspil, hvor min vurdering var, at det var Gert, der spillede for gevinsten. Jeg tror (og det var også Hans´ egen vurdering) at remissen kunne være holdt ved korrekt slutspilsteknik. Sådan noget er bare ikke nemt at mestre, og særligt ikke når man er den forsvarende part. Ærgerligt, men ret skal være ret. Gert spillede også et flot parti.     

Blandt de sidste sad holdets yngste spiller og debutant, Maya Vissing Ulmer. Med sort skulle hun forsøge at stå distancen mod den stærke mesterspiller, Lars Pedersen, på bræt 5. Det er altid spændende at følge ungdommen, og Maya er ingen undtagelse, da hun i sensommeren sikrede sig et elotal på +2000 og dermed titlen som WCM, kun 15 år gammel. Det er selvsagt imponerende, og derfor glæder det mig også, at hun nu er klar til at spille med på vores hold i 1. division. Maya spillede et flot parti i store dele af kampen, men blev på et tidspunkt snydt i en taktisk manøvre, der endte ud i et slutspil med en officer nede. Sådan en stilling er under normale omstændigheder tabt; men Maya viste god kampmoral og lod det ikke være nemt for Lars. Efter lang tids spil opstod så denne mulighed så, hvor sort er i trækket! (se nedenstående stilling).

Umiddelbart ser det godt ud for hvid; men hvor skal sorts konge gå hen, hvis tårnet blev ryddet af vejen? Her tilbyder Tf3† et klassisk magnetoffer med pat til følge, hvis tårnet slås. Det kunne altså have været sjovt at snyde Lars for gevinsten på denne måde; men desværre missede Maya denne mulighed og derved et flot resultat imod en stærk spiller. Øv, men det er bare med at komme op på hesten igen og fortsætte de gode takter!        

Til sidst sad Lasse Nielsen med hvid på bræt 8 i et vundet slutspil imod Jørgen Aaskov. Lasse havde en merbonde i et springer/løber-slutspil. Et slutspil som længe var vundet; men som også trak spændingen ud til det sidste. Sejren var dog aldrig i fare, men det var lige med at finde vejen dertil. Den fandt Lasse heldigvis til sidst og derved kunne vi, trods et smalt nederlag på 3½-4½ (Ovenikøbet, hvor der måske kunne have været chancer til mere) hjemtage et yderst fornuftigt resultat imod et stærkt Evans-mandskab!