Åbningskamp i 1. division
Af Michael Bæhring Madsen, holdleder for 2. holdet
I den første runde af dette års divisionsturnering havde andetholdet udekamp mod Esbjerg. Esbjerg stillede uden deres andetbræt, mens vi selv stillede i stærkeste opstilling. Så havde vi spillet hjemme havde vi nok været svage favoritter. Men selv i vores lille land er der store afstande. Og køreturen mellem de to kyster, gør en lille forskel.
Rasmus, og Carsten var på de to øverste brætter først færdige med to hurtige remiser. Når et andethold møder et første hold, er remis i toppen og gevinst i bunden almindeligvis opskriften. Så to fornuftige resultater.
Nummer tre til at være færdig var Allan på bræt 3. Allan spillede 5.Ld2 varianten mod Grünfeld, og hans modstander spillede en noget makaber fortsættelse med 8…b6, 9…La6 – som ved ikke at forholde sig til hvids centrum, gav vores man klar fordel. Allan havde desværre tabt et katastrofalt parti i 2. runde af klubturneringen. Så han var ramt lidt på selvtilliden. Stillingen hvor spillerene blev enige om trækgentagelse var ifølge silikoneuhyreret +3 til hvid. Dette var ikke åbenlyst. Så havde Allan selvfølgelig spillet videre. Men det var klart en remis taget i en bedre stilling, der almindeligvis fortjente at blive spillet videre. Men selve resultatet er godkendt.
Nummer fire til at være færdig var undertegnede (Michael) på bræt 5. Min modstander spillede Benko-gambit. Og ved at spille den tidligere underkendte trækfølge 5…Lxa6 blev jeg frataget min specialvariant. Jeg brugte derfor for længe på at spille trækkene. Og tilbød derfor nervøs for min tid en halv, der blev modtaget.
Så blev de endeligt tid til nogle gevinster. På 8. bræt spillede Hans’ modstander Bent Radoor løberspil. Hans (sort) som almindeligvis spiller russisk, er noget ufornøjet over dette. Men, som åbningsspecialist er jeg imponeret over Hans’ spil i den sene åbning. Hans’ ide med at spille sin springer til det typisk dårlige felt på b6 får computerens aksept. Også selv om den ikke ville spille a6 først, viser det Hans har en krøllet hjerne. Andre vil nok hellere se afslutning. Så vil opfordre Hans til at give denne beretning en opfølgning. For selv om jeg har set partiet, kan jeg ikke tyde de sidste 10 træk af Hans’ parti.
Partiets 2 afgørende øjeblikke – partifortsættelser / løsninger finder du nederst:

Bræt 7 var en noget omskiftelig affære, hvor Per, som han oftest gør, træk det længste strå. Så med to partier igen stod det ganske fornuftigt 4-3 til os.
På 6. bræt tabte Mikkel desværre. Han havde dog fortjent bedre. I træk 16 kunne Mikkel havde taget en bonde på e4. Men da sort ikke var rokeret turde Mikkel ikke. Senere byttede Mikkel dronninger, trods han havde den sikreste konge. Og det efterfølgende slutspil, blev spillet for hårdt.
Mest ærgerligt var dog på bræt 4. hvor Lars mødte Ole Bønnelykkes kongekambit. Undervejs i partiet kunne Lars have skubbet sin e-bondet til e2 med afgørende indvirkning. Og da sort senere i midtspillet gik galt, endte hvis med at vinde.
Dermed endte det hele 4-4. Et fornuftigt resultant. Men set i forhold til partierne, vendte pilen opad.
Løsninger:
- 16. – Se5 og sort holder skindet på næsen. Dækker f7 og truer meget bekvemt dronningen samtidig med, hvorfor Dxe3 i praksis er forceret. Hvid har dog stadig et vist initiativ / pres. Sxd4 derimod er simpelthen for farligt og det går galt efter 16. – Sxd4? 17. Dxf7+, Kh7 (ellers mat!) 18. Dg8+, Kg6 19. Lf7+ Kg6 20. Dh7(!). Hvid kører bare på med sit angreb – at skulle spille 20. -, Dd6 i forsøget på at holde sammen på stumperne, hvor hvid bare kan nuppe materiale tilbage, er ikke sjovt.
- Sort slår stærkt kontra med 21. – g5!, hvor hvids angreb løber ud i sandet og blot står tilbage med materialetab. Overraskende nok har hvid ingen god aftrækker med springeren! Partiet fortsatte 22. Sd6+, Kg8 (kongen skal bare væk fra mulige skakker fra hvids dronning) 23. Sxe8, gxf4 24. Txe5, Kf7(!) (springeren bliver fanget!) 25. Ta-e1, Dd7 og hvid opgiver. Hele butikken bliver bytttet af, hvor sort ender med at være en løber oppe for en bonde.

