DM i hurtigskak for hold
For første gang i Foreningens historie deltog vi med et juniorhold til DM i hurtigskak for hold. Det foregik 1. Pinsedag i Lillebæltshallen i Middelfart.
Holdet bestod af Jonathan, Ludvig, Rubin og Mads. Her er Jonathans beretning fra dagen.
Jeg synes det var en god dag og godt arrangeret. Vi havde det sjovt på holdet både når vi spillede og i pauserne hvor vi selvfølgelig også spillede skak.
Vi mødte både nogle stærke og nogle lidt nemmere modstandere. Første runde var imod Viborg. De endte på 3. pladsen, så de var gode. Jeg var første bræt, så mit første parti var altså mod Samuel Bro Jacobsen. Hård start. Men derefter gik det godt og jeg vandt 3 ud af 5 partier (og en uden kamp). Alle fire på vores hold vandt mindst ét parti i løbet af dagen, så det var fedt. Vi kæmpede godt hele dagen.
Vi endte på 7. pladsen. Det synes jeg var ok. Vi lærte en masse og havde en hyggelig dag.


