1. division: Flot åbning imod Læseforeningen
Af Mikkel Vinther Motzkus
Divisionsturneringen er i gang igen. Fredericia II skulle i første runde en tur til Odense, hvor Læseforeningen ventede. Et hold vi sidste år tabte snævert 4½-3½ til. Eneste afbud på vores hold var holdets nyeste skud på stammen, Maya Vissing Ulmer, som på nuværende tidspunkt spiller EM i Montenegro. Det skal der selvfølgelig være plads til! Hans Ulrich havde dog trukket arbejdstøjet og havde meldt sig kampklar som reserve, hvilket var omtrent den bedste erstatning, man kunne ønske sig til en svær udekamp, hvor forventningen rundt regnet var 50/50.
Vi åbnede kampen godt, og allerede efter små 1½ times spil, kunne Rasmus Østergaard hjemtage holdets første sejr, ovenikøbet med sort på bræt to imod Morten Topholm. Åbningen var kritisk med en lille hvid fordel, men Morten forsømte pludseligt en officer, og så var det parti overstået.
I holdskak betyder det virkelig noget, at ens hold kommer godt fra land. Man mærker tydeligt den energi, der er forbundet med at komme foran, hvilket gør, at man lige kan ryste lidt af spændingerne af sig. Da de halve point derfor efter et par timers spil begyndte at rulle ind på nogle af de brætter, hvor vi som hold var Læseforeningen underlegen set på styrketallet, kunne man så småt begyndte at lugte en sejr.
Først fik Hans Ulrich Christensen spillet sig frem til en halv, efter et fornuftigt og sikkert parti med de hvide brikker på bræt syv imod Lars Munk Jensen. Mere kritisk så det ud hos Jens Chr. Hansen på bræt otte, som med sort nok må siges at have stået til tab nede med en kvalitet. Jens fik dog fremprovokeret et truende modspil, hvilket resulterede i et meget vigtigt halvt point imod Jan Stage, da det medvirkede til at holde føringen. 2-1.
Michael. B Madsen spillede med sort også, hvad der lignende et sikkert parti imod Oliver Kaehne Snedker. Der kunne måske have været chancer til mere; men ud fra det jeg så, var nederlaget i hvert fald aldrig i farezonen. Et sikkert halvt point her.
På bræt tre havde jeg selv hvid imod den unge Noah Skotte Frydendahl. Noah fik spillet sin åbning meget hurtigt og var tydeligvis ekstremt godt forberedt imod min lidt kedelige og søvndyssende dronningegambit, der ikke tillod de store fiduser, for hverken hvid eller sort. Min vurdering af partiet var nok, at Noah fik udlignet på et tidspunkt i midtspillet; men det krævede yderst nøjagtigt spil for sort, hvor jeg egentlig selv var fint tilfreds med min stilling. Nogle gange handler skak ikke nødvendigvis om at have den bedste stilling, men om at have en stilling, hvor man er tro imod sin egen spillestil. Dette fik jeg hen ad vejen omsat til en afvikling, der tillod et tårnslutspil med en bonde mere. Ved korrekt spil var det nok fortsat remis; men det er jo sådan nogle stillinger, hvor det halve point aldrig kommer i fare, imens man så kan sidde og spille på, at modstanderen fejler i slutspillet. Det var også hvad der skete i partiet, hvilket gav os et forspring på nu to brætpoint!
Carsten Bank Friis havde på førstebrættet heller aldrig de helt store problemer imod Villads Majvang Sandmann. Carsten spillede et klogt positionelt parti og fik undgået en masse taktiske fiduser, som må vurderes at være Villads´ store styrke, hvis partiet tillader det. Hen ad vejen fik Carsten i stedet afviklet til et springerslutspil med en bonde mere, og her bliver der altså sjældent givet ved dørene, da dette må siges at være en spidskompetence hos Carsten, hvor gevinsterne bliver hevet sikkert i land, hvis de er inden for rækkevidde. 4½-1½.
Tilbage sad Lars Sørensen på bræt fire og kæmpede længe med de sorte brikker imod Jannick Benneth Skow. Jannick havde nok uden tvivl fordelen med en bonde mere; men undervejs var der blevet tilbudt remis begge veje, hvilket kunne tyde på, at det har gynget lidt frem og tilbage. Det hele kulminerede i et ulige farvede løberslutspil, hvilket normalt siges at være nok til at holde en halv, selv med en bonde nede. Stillingen tillod det dog ikke, da overvægten af bønder, der var kommet for langt frem på Lars´s kongefløj, desværre ikke stod til at holde sammen på.
Dagens mest gyngende parti var uden tvivl Per Hansens parti. Per spillede hvid på bræt fem imod Jesper Knudsen. Per kom egentlig fint ud af åbningen, men fejlvurderede et bondefremstød, der resulterede i sort fordel i store dele af partiet. Per udnyttede dog fornuftigt den kompensation han trods alt havde, selvom det ikke helt kunne opveje en bonde. I slutspillet lignede det et nederlag i en yderst kompleks stilling, som jeg ved første øjekast umiddelbart vurderede tabt. Per lykkedes dog med at hive en kæmpe kanin op af hatten, og pludseligt vendte det hele til vores fordel. Se nedenstående stilling.
Jesper har netop spillet e4 i denne stilling og umiddelbart ligner det at hvids konge får utrolig svært ved at undgå, at sort løber i mål med enten c eller f-bonden. Per finder dog 1.g7†, Kf7 2.Tg6!! (tårnet kan ikke slås og pludseligt kan man igen få kontrol over 1. række). 2.-,Kg8, 3.h5. Her siger computeren faktisk kun lille hvid fordel; men det er ufattelig svært at finde de rigtige træk i tidsnøden. Partiet fortsætter med 3.-,Sf5 4.h6,Sxh6 med gevinst til Per kort tid efter. Der tog jeg godt nok hatten af for Per, da jeg få træk forinden havde vurderet stillingen tabt. Sorts bønder kommer herfra aldrig i mål og hvids a-bonde bliver derved kampafgørende.
Dermed kunne vi tage fra Odense med et flot udlæg på 5½-2½.
